Krystal-kemi i Kina: Hong Kong, dag 1

Kan man opholde sig en times kørsel nord for Hong Kong i et halv år uden at tage dertil? Nej vel? Jeg har hele tiden vidst, at jeg gerne ville se byen, men selvom der ikke er langt, er det ikke helt lige til, når man stadig ikke en gang kan finde rundt i Shenzhen ved egen hjælp. Heldigvis kunne Mr. Ren godt overtales til at vise mig rundt. Det er ham, der er god til engelsk, og så har han boet i Hong Kong de sidste 20 år, så lokalkendskabet er i top. Optimalt set skulle Fang og resten af flokken jo også have været med, men alle har travlt – apropos hårdtarbejdende kinesere – så det må blive en anden gang. Men for mit vedkommende tænkte jeg, at nu var et godt tidspunkt, inden jeg bliver alt for gravid, og inden der sikkert er 1000 ting, der lige skal på plads, inden jeg vender næsen mod Danmark og barsel.

Grænsen mellem Shenzhen (Kina) og Hong Kong

går over Shenzhen-floden.

Så sidste lørdag morgen kom Mr. Her og hans kone forbi og samlede mig op ved 9:30 tiden for at køre mig til grænsen. Mr. Chen, som normalt kører os rundt, skulle køre Fang til møde i Guangzhou. Det tog en lille time at køre til grænsen, hvor jeg mødtes med Mr. Ren. Og så tog det os nok også en times tid at krydse grænsen. Mest af alt kan det vel sammenlignes med at forcere en større lufthavn. Grænseovergangen var lige så stor, og der var lige så mange mennesker! Det var også lige i prime time, for mange kinesere tager til Hong Kong lørdag formiddag for at shoppe. Men vi klarede os igennem diverse paskontroller og rulletrapper, blandt andet over the Shenzhen River, som udgør en naturlig grænse. På Hong Kong siden købte vi et rejsekort – Octopus – som kunne bruges til metro, bus mm., og så tog vi metroen ind til down town Hong Kong.

Mr. Ren havde booket et hotelværelse til mig på halvøen Kowloon, som ligger i hjertet af Hong Kong. Så vi afleverede bagagen og tog derefter ud for at spise frokost. Vi endte på en tapas restaurant, og jeg var i himlen over et måltid ikke-kinesisk mad. Ikke fordi jeg ikke kan lide maden i Kina, men efter 4 måneder er jeg altså begyndt at savne de vestlige smagsnuancer en smule. Derefter tog vi metroen over til Hong Kong Island, hvor vi ville tage the peak tram up til Victoria Peak, hvorfra der er udsigt over hele byen. Det viste sig dog, at der var en times ventetid for at komme med den berømte cable car til toppen. Så på en eller anden måde havnede vi i stedet på toppen af en turistbus, som kørte os rundt i gaderne, hvor vi kunne betragte bylivet og de mange skyskrabere. Da vi nåede ned omkring havnen, kom der et ordentligt regnskyl, så vi steg af den åbne bus og stod lidt og kiggede på over på det regnvåde Kowloon. Så fandt vi en taxi, så det kunne lykkedes at komme op til Victoria Peak. Det var godt, at vi kom derop, for der var virkelig en fantastisk udsigt over byen! Man kunne bare blive ved med at kigge på den imponerende by og tage alt for mange billeder sammen med alle de andre turister. Jeg skal love for, at der var gang i selfie-stængerne! Vi drak en kop kaffe på toppen og tog så peak tram ned igen – nu var der kun en halv times ventetid.

På toppen af en turbus

Det var efterhånden blevet aftensmadstid, så vi gik et kvarters tid for at komme hen til Soho, hvor Mr. Ren havde tænkt på et sted, vi kunne spise. Vi kørte med Central-Mid-levels Escalators, som er overdækkede rulletrapper, der er designet til at hjælpe folk op ad de stejle gader (800 m i alt). Det var et meget stemningsfuldt område med godt gang i diverse barer mm. Vi kunne ikke finde det sted, Mr. Ren havde i tankerne, så vi endte i stedet på et argentinsk sted, hvor man kunne få en god, stor bøf. Også det var vidunderligt, eftersom det med at spise et helt stykke kød uden ben ikke er i høj kurs i Kina. Det var lidt ærgerligt, at vi grundet min graviditet ikke kunne tage videre og drikke drinks, men vi var enige om, at det må vi gøre en anden gang, når vi kan have de andre med også. I stedet gik vi ned på havnen, hvor man kan tage Star Ferry over til Kowloon for stort set ingen penge. Ifølge Lonely Planet er det et af verdens ”best value for money cruises”, og man forstår godt hvorfor, for udsigten var fantastisk! Det var imellem tiden blevet mørkt, og vi kunne derfor nyde synet af den neonoplyste skyline på Hong Kong Island. Vi gik langs vandet på Kowloon-siden for fortsat at nyde synet, inden vi sagde godnat foran mit hotel.