Gravid i Kina

Så lykkedes det i sidste uge at komme til det der svarer til den danske 20 ugers scanning, hvor alle organer tjekkes og man ofte kan se, om det bliver en dreng eller en pige. Fang har fået mig indsluset i graviditetsprogrammet på det lokale hospital herude i Guangming district. De fleste udlændige tager ellers til Hong Kong på klinikerne der, som skulle være bedre. Men Fang mener, at de er dygtige nok lokalt, i hvert fald så længe alt er ok. Hvis der opstår komplikationer, så kan vi tage til Hong Kong. Og hun har i hvert fald ret i, at de er meget erfarne på det lokale hospital, for der kommer rigtig mange gravide igennem hver dag. Det kan godt være lidt overvældende. I det hele taget er der bare rigtig mange mennesker på det hospital, og på 5. sal, hvor kontrol af gravide foregår, vrimler det med gravide kvinder i alle størrelser. Vi har været så heldige, at en af vores investorers kone arbejder på hospitalsapoteket. Så vi er mødtes med hende om morgenen, og så har hun taget os med rundt til der hvor de skriver i journalen, der hvor man betaler, og der hvor de forskellige tests/scanninger foregår. Jeg synes i forvejen, at det kan tage sin tid at få klaret det hele, men jeg ved virkelig ikke, hvordan vi skulle have klaret det uden hende. Det ville nok have taget en hel dag, eftersom der er kø til alt, og dem er vi i det store hele hoppet over. Behøver jeg specificere, at det hele naturligvis foregår på kinesisk?

Min kinesiske vandrejournal

Hvis vi skal starte fra begyndelsen, så var det kun Fang og hendes familie herudefra, der viste at jeg var gravid ved ankomsten. Men det ændrede sig rimelig hurtigt, da investor Chen en af de første dage kørte Fang og jeg ind på den klinik, hvor jeg skulle have foretaget helbredstjek i forbindelse med min opholdstilladelse. Jeg skulle udfylde en formular – en af dem, hvor man typisk sætter kryds i ”nej” hele vejen ned. Det gjorde jeg så, ind til jeg nåede til ”pregnancy, current”. Her var der jo ikke andet at gøre end at sætte kryds i ”ja”. Jeg blev så bedt om dokumentation, hvilket jeg ikke lige havde overvejet. I stedet måtte jeg lade dem foretage en urintest, da det åbenart forekommer, at nogle lyver sig gravide for at slippe for røntgenfotografering. Alt endte i skønneste orden, men nyheden var rimeligt hurtigt ude, kan man sige.

Da jeg senere skulle til 12 ugers scanning, var det også Mr. Chen der kørte os til hospitalet. Fang var desværre forhindret i at tage med, så vores receptionist var med i stedet for som oversætter, selvom hendes engelsk er meget begrænset. Det tog noget tid at få etableret vandrejournalen, så Mr. Chen og receptionisten bad mig vente på en stol, mens de ordnede det. Der skete så det, at en af Chens venner tilsyneladende også var til stede på gravide-afdelingen den dag, og så ham gå rundt der sammen med vores receptionist. Det medførte en del kryptiske spørgsmål og drillerier for den arme mand senere på dagen…

Selve scanningen gik fint, men receptionistens engelsk rakte ikke til at forklare mig andet end at ”your baby is very strong”. Resten måtte jeg så prøve at google mig frem til efter at have kørt den kinesiske rapport igennem google translate. Herved blev jeg klar over, at der tilsyneladende kun var udført halvdelen af den double test, man foretager i DK omkring 12. uge. Dvs. at de havde målt nakkefolden, og den var, så vist jeg kunne forstå på google, normal, men de blodprøver, som i DK medvirker til sandsynlighedsberegningen for mongolisme, havde de ikke foretaget. Så ikke noget sandsynlighedstal til mig. Det skulle jeg lige sunde mig lidt over, men valgte derefter at fokusere på, at nakkefolden lå midt i normalområdet. Der var heller ingen medfølgende scanningsprint, men jeg fik lov til selv at tage et billede af skærmen efter scanningen. 

I vandrejournalen er der billede af den kinesiske version

af madpyramiden. Ganske interessant.

I sidste uge var det så blevet tid til 20 ugers scanning. I den forbindelse lærte jeg, at det er forbudt i Kina at oplyse kønnet, da det historisk set ville føre til abort af for mange pigebørn. Hende der scannede mig var tydeligvis heller ikke meget for at oplyse det, men til slut fik hun indirekte formuleret, at vi var ens. Det vil sige at vi venter en lille pige, og hun er tilsyneladende sund og rask, så det er super dejligt! Scanningen viste også, at hendes beregnede alder svarer fuldstændig til den faktiske alder. Det var også rart at få bekræftet for der er flere, både i Kina og Tanzania, som ikke synes at jeg er stor nok at se på. Nu kan jeg så oplyse dem, at den lille har præcis den størrelse, hun skal have. Så er det vel mindre vigtigt, hvor stor eller ikke stor, jeg ser ud. Specielt Fangs mor bekymrer sig og gør hvad hun kan, for at jeg får nok at spise. Det er meget rørende faktisk. Hun køber ind til mig af og til, når hun er på markedet og er nu også begyndt at levere aftensmad mindst en gang om ugen. Det er jo alt for meget, synes jeg egentlig, men omvendt kan det være en lettelse på de dage, hvor vi arbejder længe, at man ikke skal hjem og lave mad.

Alt i alt er det rigtig rart med den megen opbakning herude. Fang har som tidligere nævnt, også været super cool, og vi prøver at finde den optimale løsning på, hvordan jeg stadig kan være en del af laboratoriearbejdet uden at udsætte mig selv for fare. Da hun ventede sin søn på New Zealand, arbejdede hun på et laboratorium hvor kontorpladserne var placeret i et lab med åbne solventflasker, og hun arbejde med hormonstoffer mm. Så hun er fuldkommen klar over, hvilke bekymringer man kan have, og dem har hun ikke lyst til, at jeg skal udsættes for. Omvendt er det svært fuldstændigt at håndhæve den danske model, hvor gravide ikke må være i nærheden af aktive stoffer overhovedet. Så vi prøver at forholde os pragmatisk til det og tage diverse forholdsregler.

Derudover har jeg det fortsat fint. Synes, jeg er begyndt at få lidt hævede fødder fra tid til anden, men jeg kan ikke helt lure, om det måske i ligeså høj grad hænger sammen med varmen? Støttestrømper er ikke just behagelige, nu hvor temperaturen har sneget sig op omkring de 30 grader – jeg prøver at tage dem på i de perioder, hvor jeg opholder mig i air condition.

Birds nest suppe er en delikatesse, som skulle være særligt god for gravide. Fangs mor har serveret det et par gange. Det smager glimrende, man skal bare ikke tænke for meget over, hvad det er.

Når man skal møde på hospitalet på fastende hjerte, siger man

ikke nej til en god gang dim sum efterfølgende.