Tai Chi

Søndag morgen tog jeg mig sammen og stod tidligt op for at gå i parken for at se tai chi. Så vidt jeg kan forstå, er parken det bedste bud på et sted at observere sporten, som i min optik er indbegrebet af Kina. Så lidt skuffet var jeg, da jeg efter at have været hele parken rundt kl. 7 om morgenen ikke havde set så meget som et enkelt menneske, der dyrkede tai chi. Til gengæld var der masser ude på gå – eller løbetur (moderne kinesere). Besluttede at gå til bageren efter te-latte efterfølgende som et plaster på såret. Det viste sig at være en god idé, for på pladsen foran børnehaven var der nemlig, juhuu, en gruppe tai chi’ere i gang. Det var den variation, hvor de bruger sværd, og det stod jeg lidt og så på, mens jeg drak min te. Så blev det alligevel en god dag, og det var faktisk helt rart at være i parken, mens solen endnu ikke var for kraftig. 32 grader er vi nu oppe på.

Vandretur

Markedet

Endelig lykkedes det at komme ud at vandre med Mr. Lee (investor), hans ven Mr. Ren, som han typisk tager med fordi han kan engelsk, og Huang, vores alt-mulig-mand. Vores vandretur har været planlagt længe, men vejrguderne har simpelthen ikke været med os. Det kan f.eks. være solskin en hel uge, men når vi så når til lørdag middag, trækker det sammen, og hele eftermiddagen buldrer og brager det. Men nu blev det endelig til noget. Det fungerer godt, at Mr. Lee tager Mr. Ren med, for der er ingen af de to andre, der kan engelsk. Vandreturen var først om eftermiddagen, men vi startede om morgenen med en tur til markedet. Jeg havde spurgt Fang, om hun ville spørge Huang, om han ville gå med

mig, da jeg stadig ikke har lært at spørge hvad tingene koster, samt tallene, så jeg kan klare mig selv på markedet. Mr. Lee tilbød, at han kunne køre os, så vi kunne tage på et lidt større marked længere væk, og så måtte Mr. Ren også med. Så det blev en hel delegation. Vi startede med at spise morgenmad, derefter marked, og så havde jeg nogle timer derhjemme midt på dagen, inden de kom tilbage og hentede mig ved 16-tiden.

Grøn udsigt

Hele området hvor vi bor er omgivet af bakker, så man skal faktisk ikke køre ret langt, for at komme til et sted med mulighed for at gå en god tur. Vi kørte ud til det Mr. Ren oversatte til ”the green road”. Og det var virkelig et meget grønt sted. Vi gik en dejlig tur af den grønne vej, som snoede sig op og ned i bakkerne, mens vi snakkede om løst og fast og diskuterede kulturforskelle mellem Kina og Danmark. Vi slap dog ikke for regnen. Pludselig stod det ned i stænger, og vi måtte vende om i utide. Heldigvis havde vi paraplyer med.

Gravid i Kina

Så lykkedes det i sidste uge at komme til det der svarer til den danske 20 ugers scanning, hvor alle organer tjekkes og man ofte kan se, om det bliver en dreng eller en pige. Fang har fået mig indsluset i graviditetsprogrammet på det lokale hospital herude i Guangming district. De fleste udlændige tager ellers til Hong Kong på klinikerne der, som skulle være bedre. Men Fang mener, at de er dygtige nok lokalt, i hvert fald så længe alt er ok. Hvis der opstår komplikationer, så kan vi tage til Hong Kong. Og hun har i hvert fald ret i, at de er meget erfarne på det lokale hospital, for der kommer rigtig mange gravide igennem hver dag. Det kan godt være lidt overvældende. I det hele taget er der bare rigtig mange mennesker på det hospital, og på 5. sal, hvor kontrol af gravide foregår, vrimler det med gravide kvinder i alle størrelser. Vi har været så heldige, at en af vores investorers kone arbejder på hospitalsapoteket. Så vi er mødtes med hende om morgenen, og så har hun taget os med rundt til der hvor de skriver i journalen, der hvor man betaler, og der hvor de forskellige tests/scanninger foregår. Jeg synes i forvejen, at det kan tage sin tid at få klaret det hele, men jeg ved virkelig ikke, hvordan vi skulle have klaret det uden hende. Det ville nok have taget en hel dag, eftersom der er kø til alt, og dem er vi i det store hele hoppet over. Behøver jeg specificere, at det hele naturligvis foregår på kinesisk?

Min kinesiske vandrejournal

Hvis vi skal starte fra begyndelsen, så var det kun Fang og hendes familie herudefra, der viste at jeg var gravid ved ankomsten. Men det ændrede sig rimelig hurtigt, da investor Chen en af de første dage kørte Fang og jeg ind på den klinik, hvor jeg skulle have foretaget helbredstjek i forbindelse med min opholdstilladelse. Jeg skulle udfylde en formular – en af dem, hvor man typisk sætter kryds i ”nej” hele vejen ned. Det gjorde jeg så, ind til jeg nåede til ”pregnancy, current”. Her var der jo ikke andet at gøre end at sætte kryds i ”ja”. Jeg blev så bedt om dokumentation, hvilket jeg ikke lige havde overvejet. I stedet måtte jeg lade dem foretage en urintest, da det åbenart forekommer, at nogle lyver sig gravide for at slippe for røntgenfotografering. Alt endte i skønneste orden, men nyheden var rimeligt hurtigt ude, kan man sige.

Da jeg senere skulle til 12 ugers scanning, var det også Mr. Chen der kørte os til hospitalet. Fang var desværre forhindret i at tage med, så vores receptionist var med i stedet for som oversætter, selvom hendes engelsk er meget begrænset. Det tog noget tid at få etableret vandrejournalen, så Mr. Chen og receptionisten bad mig vente på en stol, mens de ordnede det. Der skete så det, at en af Chens venner tilsyneladende også var til stede på gravide-afdelingen den dag, og så ham gå rundt der sammen med vores receptionist. Det medførte en del kryptiske spørgsmål og drillerier for den arme mand senere på dagen…

Selve scanningen gik fint, men receptionistens engelsk rakte ikke til at forklare mig andet end at ”your baby is very strong”. Resten måtte jeg så prøve at google mig frem til efter at have kørt den kinesiske rapport igennem google translate. Herved blev jeg klar over, at der tilsyneladende kun var udført halvdelen af den double test, man foretager i DK omkring 12. uge. Dvs. at de havde målt nakkefolden, og den var, så vist jeg kunne forstå på google, normal, men de blodprøver, som i DK medvirker til sandsynlighedsberegningen for mongolisme, havde de ikke foretaget. Så ikke noget sandsynlighedstal til mig. Det skulle jeg lige sunde mig lidt over, men valgte derefter at fokusere på, at nakkefolden lå midt i normalområdet. Der var heller ingen medfølgende scanningsprint, men jeg fik lov til selv at tage et billede af skærmen efter scanningen. 

I vandrejournalen er der billede af den kinesiske version

af madpyramiden. Ganske interessant.

I sidste uge var det så blevet tid til 20 ugers scanning. I den forbindelse lærte jeg, at det er forbudt i Kina at oplyse kønnet, da det historisk set ville føre til abort af for mange pigebørn. Hende der scannede mig var tydeligvis heller ikke meget for at oplyse det, men til slut fik hun indirekte formuleret, at vi var ens. Det vil sige at vi venter en lille pige, og hun er tilsyneladende sund og rask, så det er super dejligt! Scanningen viste også, at hendes beregnede alder svarer fuldstændig til den faktiske alder. Det var også rart at få bekræftet for der er flere, både i Kina og Tanzania, som ikke synes at jeg er stor nok at se på. Nu kan jeg så oplyse dem, at den lille har præcis den størrelse, hun skal have. Så er det vel mindre vigtigt, hvor stor eller ikke stor, jeg ser ud. Specielt Fangs mor bekymrer sig og gør hvad hun kan, for at jeg får nok at spise. Det er meget rørende faktisk. Hun køber ind til mig af og til, når hun er på markedet og er nu også begyndt at levere aftensmad mindst en gang om ugen. Det er jo alt for meget, synes jeg egentlig, men omvendt kan det være en lettelse på de dage, hvor vi arbejder længe, at man ikke skal hjem og lave mad.

Alt i alt er det rigtig rart med den megen opbakning herude. Fang har som tidligere nævnt, også været super cool, og vi prøver at finde den optimale løsning på, hvordan jeg stadig kan være en del af laboratoriearbejdet uden at udsætte mig selv for fare. Da hun ventede sin søn på New Zealand, arbejdede hun på et laboratorium hvor kontorpladserne var placeret i et lab med åbne solventflasker, og hun arbejde med hormonstoffer mm. Så hun er fuldkommen klar over, hvilke bekymringer man kan have, og dem har hun ikke lyst til, at jeg skal udsættes for. Omvendt er det svært fuldstændigt at håndhæve den danske model, hvor gravide ikke må være i nærheden af aktive stoffer overhovedet. Så vi prøver at forholde os pragmatisk til det og tage diverse forholdsregler.

Derudover har jeg det fortsat fint. Synes, jeg er begyndt at få lidt hævede fødder fra tid til anden, men jeg kan ikke helt lure, om det måske i ligeså høj grad hænger sammen med varmen? Støttestrømper er ikke just behagelige, nu hvor temperaturen har sneget sig op omkring de 30 grader – jeg prøver at tage dem på i de perioder, hvor jeg opholder mig i air condition.

Birds nest suppe er en delikatesse, som skulle være særligt god for gravide. Fangs mor har serveret det et par gange. Det smager glimrende, man skal bare ikke tænke for meget over, hvad det er.

Når man skal møde på hospitalet på fastende hjerte, siger man

ikke nej til en god gang dim sum efterfølgende.

Dragebådsfestival

Lonely Planet

For øjeblikket afholdes dragebådsfestival i Kina, hvilket vil sige at torsdag og fredag er helligdage. Den information, man kan få ud af Lonely Planet om, hvad det handler om, er cirka den samme info, som jeg har kunnet skrabe sammen ved at udspørge kolleger. Det er noget med en berømt poet, dragebåde, og så spiser man ”sticky rice”, også kaldet zongzi. I anledning af festivalen spiste vi sammen i firmaet onsdag aften. Mr. Chens kone havde lavet zongzi til os alle, og Fangs mor samt altmuligmand Huang stod i køkkenet en stor del af eftermiddagen for at lave dumplings. Vi tog det hele med hjem til mig, da det ville være hyggeligere end at sidde i mødelokalet. Zongzi var en noget speciel oplevelse. Det var lidt som en kompakt dumpling af sticky ris, kød og brune bønner pakket ind i blade. Jeg bliver nok aldrig fan, men det var interessant at prøve.

Jeg har prøvet at forhøre mig omkring, hvorvidt det ville være muligt at komme til at se en dragebåds match. Dragebåde er robåde med dragehoveder. Desværre har Shenzhen ikke sit eget løb – vist fordi byen er så ung. Så det var ikke sådan lige at tage ud og se et løb. Men min ene kollega, Enzo, har sendt mig de vedhæftede billeder fra Guangzhou, så jeg kunne se, hvordan det foregår. Jeg har i den forbindelse lært, at dragen er en gud i Kina – den gud, som kontrollerer vejret (det gælder vist kun i den ene del af landet). 

Zongsi

Så i stedet for at se ro-match, nyder jeg fridagene. Festivalen varer torsdag, fredag, lørdag, og så er søndag til gengæld arbejdsdag. For os bliver lørdag også arbejdsdag, for i løbet af den seneste uge er der kommet en del prøver ind, som vi skal have kigget på. Eftersom det er Fang, der har kontakten til de kinesiske kunder, er det også hende, der har overblikket over, hvad der skal ske med de enkelte prøver. Så det skal vi have fuldstændig styr på i løbet af weekenden, da hun er væk hele næste uge, dels på konference, dels på besøg hos nuværende og potentielle kunder. Heldigvis har vi haft et par uger uden helt så meget kontraktarbejde på programmet, så vi har kunnet arbejde mere intensivt med at etablere standard operating procedures (SOP'er).

 Enzo demonstrerer, hvordan man gør

Godt at der også var dumplings J

Dragebåde i Guangzhou

Dragebåde i Guangzhou

Åbent hus, cupkage-bage-dag mm.

Jeg er vist ved at komme lidt bagud med den her blog. Det skyldes flere ting. Som sædvanlig er der nok at gøre i firmaet. Derudover var der nærmest hver dag i sidste uge et eller andet på programmet, som gjorde at jeg enten måtte møde senere på arbejde eller gå tidligere, så dagene blev lidt forstyrrede. F.eks. kom vores hovedinvestor forbi mandag eftermiddag og spurgte om Fang og jeg ville med ud og se den farm, han overvejer at købe. Eller det vil sige forhandlingerne er vist allerede i gang. Han vil lave et spisested, hvor man kan få mad af friskplukkede, hjemmedyrkede grøntsager, og der skal også være mulighed for at overnatte. Vi kommer gerne forbi! Har også tilbragt en del tid i banken for at få styr på, hvordan jeg kan overføre penge til min danske konto. Tænkte at det ville være simpelt, men der skal bruges en del oplysninger, før jeg kan komme i gang. Og så er Abdul og jeg i gang med hans næste visum ansøgning til DK – tager også altid mere tid, end man lige regner med.

Foredrag om polymorfi mm.

Nå men siden s idst har vi haft åbent hus i firmaet, hvilket var velbesøgt. Den oprindelige tanke var et lille arrangement, men der var mange positive tilbagemeldinger, og efter 20 deltagere måtte vi lukke for tilmeldingerne, samt låne et konferencelokale i ventureparken, da vores eget ikke ville kunne rumme så mange. Programmet bestod i foredrag ved Fang og jeg, rundvisning i vores lab og efterfølgende middag. En af mine kolleger skulle fungere som oversætter for mig, og vi var ret spændte på, hvordan det ville fungere. Det skulle helst være sådan, at jeg også kunne interagere, så det hele ikke afhang af Fang. Det gik heldigvis over al forventning. Så snart det stod klart, at de fremmødte godt kunne kommunikere med mig på kinesisk, havde de masser af spørgsmål, og selvom det unægteligt er mere kompliceret at føre en samtale gennem en tolk, kom der nogle gode diskussioner ud af det. Fang har efterfølgende besøgt flere af firmaerne, og i dag er vi gået i gang med at analysere prøver fra det ene af dem. Vi har aftalt, at Fang skal bruge de næste to måneder på at komme ud så meget som muligt og promovere os, mens jeg stadig er her til at holde styr på lab. Det kan hun ikke gøre i samme grad, mens jeg er på barsel.

Instrument-demo.

Den efterfølgende søndag holdt vi bagedag hjemme hos mig. Fang, hendes søn Lucas og hendes mor kom forbi, samt den ene investor, Mr. Chen, med kone og tre børn. Vores alt-muligmand, Huang, var der også. Hovedinvestoren Mr. Lee med kone og to børn skulle også have været der, men måtte melde afbud. Set i bakspejlet var det nok også blevet lige vel crowdet med så mange. Vi må lave en part 2 en anden gang. Fang har fortalt dem alle sammen, at jeg er god til at lave mad og bage, så der har været høje forventninger fra starten. Problemet er bare, at det er ret svært at skaffe de ingredienser, jeg normalt bruger, så kagerne har været længe undervejs. Vi har været i flere supermarkeder for importerede varer uden at kunne skaffe vanilje og bagepulver. Men til sidst lykkedes det at indsamle alle ingredienser til chokolade cup cakes, ved at bestille de sidste ting på nettet. Jeg glemte dog at det er nemmest, hvis man har papirforme at hælde dejen i, samt sæt til at dekorere med. Det måtte vi undvære, så det var svært at få kagerne ud af formene, uden at de delvist gik i stykker, og frostingen blev påført af vores altmuligmand med en frysepose. Så der er plads til forbedringer rent visuelt, men de smagte heldigvis som de skulle, kagerne, så alt i alt var det en vellykket eftermiddag. 

Snak i receptionen inden middag.

Der var blandt andet kyllingesuppe paa menuen.

Gang i hjemmebageriet.

Cup cakes in China, batch nr. 1.