Den første tid

Der er gået lidt over to uger, siden mit liv i Kina begyndte. Det føles som mere, hvilket nok er pga. alle de nye indtryk. Men jeg har det foreløbig godt! Det er nærliggende at sammenligne min ankomst til Kina med min ankomst til Tanzania for 4 år siden. Selvom det er to meget forskellige kulturer, er der alligevel ting, som for mig opleves ens. F.eks. stikker jeg, ligesom i Tanzania, også ud her i en forstad til Shenzhen. Man kan sige at hudfarvekontrasten er knapt så udtalt, men jeg er endnu ikke stødt på et andet vestligt udseende menneske, så jeg er ikke et almindeligt syn, og ligesom i Tanzania bliver der lagt mærke til mig. Her i Kina er folk dog lidt mere diskrete, og der er ingen der råber ”mzungu” efter mig på gaden. Derudover har det overrasket mig, hvor få kinesere der taler engelsk. Jeg troede egentlig, at de ville være bedre end i Tanzania, men det forholder sig faktisk modsat. Så sproglige udfordringer er der allerede, men så længe man formår at være smilende og tålmodig, skal det nu nok gå med det.

Kantinen, hvor vi spiser frokost foreløbig.
Med tiden vil vi arrange frokost i firmaet.

 

Der er nok at gøre i firmaet, så lige fra dag 2 har jeg arbejdet en del. Vi har allerede fået en del kontrakter, hvilket er superfedt, og vi arbejder derfor hårdt på at få det eksperimentelle arbejde eksekveret, samtidig med at vi leder med lys og lygte efter flere kvalificerede hænder. Der er ansøgere nok at vælge imellem, men feltet falder drastisk, hvis de skal kunne et minimum af engelsk. Vi har pt. 2 lab-ansatte, og i denne uge kommer der en mere, som har relevant erfaring. Så kan vi forhåbentlig speede arbejdet lidt op. Arbejdstiden går derfor med at planlægge forsøg, udføre dem og skrive rapporter, holde samtaler, skrive SOP’er, holde Skype møder, snakke planer med Fang mm. Det er rigtig spændende, og der er rigtig meget vi gerne vil i gang med, så det handler virkelig om at prøve at tage én ting ad gangen. Det at jeg nu er i firmaet til at styre laboratoriet, gør at Fang har fået mere frihed til at ansøge om midler og tage ud og sælge forretningen.

Vores lokaler ligger i en forskerpark,
primært tiltænkt kinesere, der vender hjem
fra udlandet for at starte forretning. 

 

Selvom min lejlighed praktisk taget var helt færdigmøbleret, da jeg flyttede ind, går der også lidt tid med at komme helt på plads. I sidste weekend var vi i Ikea, hvor jeg præsterede en indkøbsvogn med top på. 

Indkøb i Ikea

I løbet af den første uge var jeg mærket af jetlag, og den første weekend gik med Ikea og med at pakke ud efter Ikea. Så det var først i den forgangne weekend, at jeg fik taget mig sammen til at kigge mig lidt om i nærområdet. Derved måtte jeg så konstatere, at det ikke ligefrem vrimler med spændende aktiviteter. Fang havde godt advaret mig om, at vi befinder os i en forstad, og hvis man vil noget interessant, så må man ind til byen. Men alligevel. Jeg fandt en bager, en lille biks som havde lidt grøntsager og lidt andre ting, samt en nuddel-shop. Det er også gået op for mig, at der ikke er et supermarked i miles omkreds. Jeg spurgte min lab-kollega, Enzo, som også bor herude, hvad han gør i forhold til indkøb. Han fortalte, at han skal med bus en time hver vej for at komme til et supermarked, så det sker ikke så tit. Grunden til at det først går op for mig nu er, at vi da jeg landede kørte forbi et supermarked, så der fik jeg fyldt godt op i køleskabet. Og så tager Fangs mor på markedet nærmest dagligt og køber lige lidt med til mig, hvilket vil sige, at jeg har rigeligt med frugt og grønt og kød i køleren og ris og nudler nok til mange uger. Så ind til videre har det ikke rigtig været nødvendigt for mig at handle. Det er meningen, at der skal bygges et Walmart-agtigt center i nærheden, men det åbner vist først om et års tid.

 

Men altså, det er ikke fordi at her slet ingen ting er, for der ligger en stor, dejlig park kun 100 m. fra hvor jeg bor. I går (søndag) hvor der var solskin og 20 grader (oven på en hel uge med silende regn), gik jeg en lang tur derovre og så på, hvordan søndagslivet udspiller sig. Der var mange, der gik tur, men også mange på cykler, rulleskøjter, løbehjul og skateboard, og der blev fløjet med drager og spillet badminton. Der var mange mennesker på parkens ”hovedveje”, men parken er stor og vild nok til at man kan føle sig i pagt med naturen, hvis man tager turen og de mange trappetrin op over den tætbevoksede bakke i midten. Så målsætningen skal være at komme derover et par gange om ugen. Nu da solen endelig var fremme, kunne jeg også med glæde konstatere, at der er eftermiddagssol på altanen, så jeg føler mig fint tilpas her, selvom området ikke har så meget at byde på. Pt. er det vigtigste at bo tæt på firmaet, så skal vi nok sørge for at komme lidt ud, når trangen melder sig.




Parkbillede

Parkbillede

Parkbillede

Mit kontor

 

Så vidt jeg kan forstå, er det ikke normalt med fødselsdagskage i Kina.

Men nu hvor jeg er her, fejrede vi Mr. Chens fødselsdag på Europæisk vis.