mandag den 21. marts 2016

Et firma bliver født

Allerførst lige et par ord om, hvordan det hele begyndte. Det er kendt, at det betyder meget for en kinesisk familie, at deres barn får en god uddannelse, helst fra et top-universitet. Hvis der er mulighed for det, er det også et plus at studere i udlandet. Før i tiden var det sådan, at dem der havde læst i udlandet helst blev i udlandet – kun dem, der ikke kunne klare mosten, vendte tilbage. I 2016 er billedet vendt, og mange har fået øjnene op for de støttemuligheder man har, hvis man vender tilbage til Kina med en god uddannelse i bagagen for at starte virksomhed. Så efter adskillige år på New Zealand, afbrudt af tre år som post doc på KU i Danmark, tog Fang (som jeg kender fra KU) hjem til Kina for at prøve lykken inden for vores fælles felt: fastfasekemi (som handler om krystaller). Der kom hurtigt vind i sejlene; 1000 m2 lab-lokaler i en forskerpark og investormidler til at indkøbe den nødvendige maskinpark. Og med det meldte sig behovet for flere hænder. Det var i forsommeren sidste år, at Fang første gang luftede idéen om, at jeg skulle komme over og være med. Det syntes dog lidt uoverskueligt at skulle sprede livet over både Danmark, Tanzania og Kina, og det blev et nej i første omgang. Men jeg tog ud og besøgte hende i december for at se det hele, og kunne undervejs godt mærke, hvor det bar hen ad. Og nu sidder jeg så her i mit nye kontor, klar til at det hele skal begynde. Det er en lille smule angstprovokerende, men sindsygt spændende, og jeg glæder mig til det!
 
Lægger lige et par billeder ud af mit første besøg i Kina/firmaet i december.

Fang, investor-teamet og mig


Beijing duck mm.


Sviptur til Shanghai


Downtown Shenzhen


Vi drikker te


Lab-lokalerne er klar til brug

Ingen kommentarer:

Send en kommentar