Natbadning

Hvad søren er dog det, der foregår ude i vandet? På afstand var det ikke til at sige hvad det var. Men da vi kom tættere, på gik det op for mig, at der var tale om et menneskehav i havet. Badering ved badering lå de side om side og skvulpede på bølgerne der slog imod stranden, badet i lyset fra kraftige projektører. 

Jeg har aldrig set noget lignende. Men på en strand lidt uden for Shenzhen er det åbenbart normalt, at man bader om aftenen, når den værste varme har lagt sig. Hvis jeg har forstået det rigtigt, er der mange der ikke kan svømme, hvilket forklarer de mange kulørte baderinge. Scenariet udspillede sig sidste lørdag aften, da Fang, Mr. Lee, Mr. Chen og jeg tog os en halv feriedag. Det var meningen vi skulle have været ud at sejle, men som sædvanlig når klokken blev lørdag eftermiddag, trak det sammen og inden længe stod himmel og jord i et. Så vi kørte i stedet en tur op i bjergene, og derfra ned til en kystby, som var tætbefolket af badegæster, da skolerne holder sommerferie pt. Vi spiste aftenmad i byen med nogle af mr. Lees venner, som bor i nærheden, og bagefter, hvor det var tørvejr, gik vi ned på lystbådehavnen og kiggede på både. Til forskel fra en dansk lystbådehavn lå der ingen sejlbåde, kun kæmpe yachter, som man kan leje. Mr. Lees ven har et eller andet med bådene at gøre, så vi kunne gå om bord på den ene og sidde og nyde lidt forfriskninger. Rigtig hyggeligt, selvom vi jo pænt måtte blive liggende i havnen. Efterfølgende gik vi tur langs stranden og så på de mange badende. Derefter var der to muligheder: At tage på pub eller at tage hjem og sove. Det endte med det sidste, men med forsikringer om, at vi må gentage succesen, når jeg en gang kan drikke alkohol igen. Så kan det være, at det også lykkes at komme ud at sejle.

Udsigt over Shenzhen havn og Hong Kong på den anden side

Status på vægten

I tirsdags var jeg til det sidste graviditetscheck på hospitalet i Kina, inden turen går hjemad. De har som nævnt været meget bekymrede over min beskedne vægtstigning, og jeg havde forberedt mig på at skulle høre hele smørren omkring at spise mere osv. igen for tredje gang. Jeg synes ellers selv, at det er gået helt godt med at tage på – 4 kg, siden de første gang bad mig om at spise mere. Dvs. ca. 6 kg i alt pt. Kan godt se, at det ikke er specielt meget, men det ligger tilsyneladende i mine gener ikke at tage mange kilo på.

I Kina udfører man 3 ultralydsscanninger som standard – den sidste i uge 37 for at tjekke barnets helbred. Den fik jeg så foretaget her sidste gang (selvom jeg kun er i uge 33), og den viste, at vores lille pige stadig har alderssvarende størrelse. Faktisk er hun lidt over gennemsnittet ifølge kinesiske standarder (1900 +/- 273 gram). Så jeg slap for formaninger udover den om at drikke mere vand, hvilket jeg til stadighed forsøger at leve op til.

Takket være gæsterne fra Europa skal jeg ikke

undvære rugbrød det sidste stykke tid J

Det har været spændende at opleve det kinesiske hospitalsvæsen på denne måde gennem graviditet. Nu har jeg så bestilt tid til første jordmoder konsultation derhjemme – en måned inden termin, så jeg kan komme tilbage i det danske system. Afhængigt af hvordan det hele går, kan jeg muligvis også lige nå at følge de tre fødselsforberedende forelæsninger, som tilbydes på Herlev.

Europa møder Kina til farmaceutisk road show

Som tidligere nævnt havde vi i starten af august besøg af en lille gruppe professorer, og det fortjener at få lidt flere ord med på vejen. Til en forretning som den vi gerne vil opbygge, er det almindeligt med et advisory board

bestående af dygtige folk, der kan rådgive om hvilken retning, det er smart at bevæge sig i. Og ikke mindst fungere som blikfang. Så vi har kontaktet en del af vores kontakter inden for fastfasekemi, og heldigvis har vi mødt bred opbakning. Professor Thomas Rades var Fangs ph.d.-vejleder, da hun tog sin ph.d. i New Zealand. Efterfølgende er han blevet professor på KU, hvor han har brugt mig som censor til flere af sine specialestuderende. Og han har fra starten været entusiastisk omkring vores foretagende. Så efter et par skype-seancer i foråret kom det i stand, at han tog en lille flok af det gamle New Zealand-hold med ud at besøge os. De var her den første uge i august, og det var super fedt at få lov at vise laboratoriet frem og give dem et indblik i, hvordan sådan en forretning kører i Kina.

Hygge i Hong Kong

Vores gæster landende i Hong Kong lufthavn tidligt mandag morgen, og Fang og jeg benyttede derfor lejligheden til at tilbringe søndagen i Hong Kong. Så kunne vi sove et par timer længere mandag morgen – win win på højt plan.

Efter ankomst fik vores gæster et par timers hvile på deres hotel, hvorefter vi spiste sen frokost og tog så hen i firmaet, hvor de blev vist rundt mm. Det var meningen, at vi skulle have symposium i firmaet allerede dagen efter, så vi brugte også noget tid på at koordinerer præsentationer. Hen under aften stod det dog klart, at vi måtte udskyde pga. tyfonen, og tirsdagen blev derfor ikke helt som planlagt.

Fra onsdag kunne vi dog heldigvis fortsætte programmet. Der var vi i Guangzhou, hvor vi om formiddagen besøgte en farmaceutisk virksomhed, og om eftermiddagen besøgte vi Guangdong Pharmaceutical University

. Eller, det var sådan, den oprindelige plan så ud. Men der var så stor interesse for vores gæster i virksomheden, at kl. blev 16, inden vi var færdige med den afsluttende frokost, og det blev derfor sen aftensmadstid, inden vi var færdige på uni. Men begge besøg var rigtig spændende, ikke mindst kulturelt.

Møde på universitetet i Guanzhou

De andre blev i Guangzhou og overnattede, da de skulle til endnu et symposium dagen efter. Det var meningen, at jeg skulle have været med, men jeg måtte tilbage til Shenzhen, da Fang var blevet ringet op nogle dage tidligere med besked om, at vi skulle møde til forsvar i forbindelse med nogle midler, vi har ansøgt om. Forsvaret lå præcis samtidig med det planlagte symposium i Guangzhou, hvor Fang skulle være oversætter under præsentationerne – og tiden stod ikke til forhandling. Så vi måtte klare det så godt vi kunne, ved at vores investor, Mr. Lee, introducerede virksomheden, og så skulle jeg være klar til at håndtere eventuelle faglige spørgsmål, som en lab-kollega måtte oversætte. Ikke helt optimalt, men det gik heldigvis, og midlerne kom i hus.

Lidt kaffehygge blev der tid til,

mens mens tyfonen klingede af.

Den øvrige delegation var tilbage til sen middag torsdag aften, inden de skulle med 7-flyveren til Shanghai næste dag, med hjemkomst omkring midnat. Det var meningen, at de skulle have været tilbage lørdag, men der lå nu vores symposium, som var blevet flyttet pga. tyfonen. Set i bakspejlet var det et lige vel hårdt program, vi havde fået lagt. På papiret så det travlt ud, dog med nogle lufthuller, men de lufthuller blev spist stille og roligt. Næste gang må vi huske at lægge lidt mere fritid ind.

Lørdag eftermiddag afholdt vi vores symposium, og fremmødet var imponerende i betragtning af, at det var lørdag. Den var nok næppe gået i Danmark. Det blev et fint arrangement, og da de sidste var taget af sted, tog vi ud og spiste afskedsmiddag, inden vores gæster skulle hjem næste dag. Ugen var bare gået, og vi havde ikke nået at få snakket om alle de ting, vi skulle, men det må vi tage hen ad vejen. Vi har pt. et par projekter, som det kunne være relevant at køre i samarbejde med KU, så vi holder kontakten,  og ser hvor det hele bærer hen.

Tyfon-links

Så blev der et par ledige minutter til at google lidt, og jeg kan nu se, at der faktisk har været tale om en ret vild tyfon, men at den tilsyneladende tabte pusten, da den gik i land i Kina (nedgraderet til tropisk storm):

http://edition.cnn.com/2016/08/01/asia/typhoon-nida-hong-kong-guangzhou/

https://www.theguardian.com/news/2016/aug/03/typhoon-nida-chaos-hong-kong-rain-china-alberta-thunder-india

Tyfon

Mandag eftermiddag udsendte den kinesiske regering varsel om tyfon i det sydlige Kina, og alle blev frarådet unødig udgang. Det var ret ærgerlig timing for os, for vi havde netop fået besøg af en mindre flok europæiske fagfæller: Thomas Rades (KU), som var bedømmer på min ph.d., Clare (University of Helsinki) og Kirsten, (Roche, Schweiz), som skal tilbringe en uge sammen med os for at identificere mulige samarbejder og hjælpe med at promovere firmaet. De er alle stærke inden for fastfasekemi, så Fang har arbejdet hårdt på at arrangere en konference med 50-100 deltagere, hvor de tre skal holde oplæg. Konferencen skulle løbe af stablen tirsdag eftermiddag, men da tyfonvarslet blev udsendt mandag, begyndte firmatelefonerne at gløde af deltagere, der ville høre, om vi evt. kunne udsætte. Så vi sætte os og kiggede ugens stramme program igennem – vores gæster skal besøge flere virksomheder, universiteter og foreninger i Guangzhou og Shanghai, så der var

ikke mange extra minutter at gøre godt med. Eneste mulighed var at aflyse den planlagte sightseeing i Shanghai på lørdag, og så holde konferencen der. Så det er nu planen.

Frokost med vores netop ankomne gæster, mens

vi endnu var lykkeligt uvidende om, hvad der ventede

Hen under mandag aften begyndte det som ventet at blæse op, så da vi havde spist middag med vores gæster på deres hotel (så var de i sikkerhed), hjalp Mr. Chen og Fang mig med at rydde altanen, just in case (med de tyfonbilleder man ser i medierne, forestillede jeg mig, hvordan de massive plantekrukker blev blæst ind gennem soveværelsevinduet). Og så gik jeg i seng med en forventning om at blive vækket midt om natten af vildt stormvejr. Men det skete ikke rigtig. Jeg vågnede til sædvanlig tid næste morgen og kunne konstatere at ja, det blæser og regner, men det så ikke meget værre ud derude, end det kan gøre i Danmark på en efterårsdag. Tænkte, at så var det nok bare en storm i et glas vand, men da vi senere på dagen tog gæsterne med ud på sightseeing i Shenzhen, lå der alligevel en del væltede træer rundt omkring. Og i Hong Kong har det åbenbart været den voldsomeste tyfon i årtier. Noget godt er der dog kommet ud af den, for temperaturen er faldet nogle grader, så der faktisk har været helt behageligt udenfor de seneste dage.

Altanen sikres

Udsigten fra lejligheden tirsdag middag

Sommervarme (lørdag d. 30. juli)

Det er blevet sommer herude i det sydlige Kina og dermed rigtig varmt! Op til 36 grader, men pga. den høje luftfugtighed føles det endnu varmere. Min vejr-app på telefonen siger f.eks. ”34 grader, føles som 43” her i dag. Det var køligt, da jeg ankom i marts, men faktisk har det efterhånden været varmt længe. Allerede i maj begyndte det, men eftersom maj var meget regnfuld, steg temperaturen mindre end den plejer. I juni blev det mere tørt og dermed steg temperaturen, og juli har været endnu mere tør. En tordenbyge en gang imellem er ikke af vejen, så luften kan blive kølet lidt ned. Omvendt er her færre myg, nu hvor det er blevet tørt, hvilket er rart. Og man kan være heldig at luftfugtigheden sniger sig ned under 80%. Vi havde en lang periode i foråret, hvor den konstant var over 94…

Her i området hvor jeg bor, tager folk forskellige forholdsregler for at håndtere varmen bedst muligt. F.eks. har Fang hjulpet mig med at købe en måtte til at sove på, som er kølgere end et almindeligt lagen. Man bruger også måtter til at sidde på, så vi købte også en til sofaen, nu vi var i gang. Derudover går mange kvinder rundt med paraply for at beskytte sig mod solen. I starten føltes det lidt fjollet at gå rundt med paraply i strålende solskin, men man vender sig til det, og det kan være rart nok, når solen bager. Også en del cykler og motorcykler er udrustet med paraplyer. I starten forstod jeg det ikke – tænkte at det kunne da ikke give megen beskyttelse mod regn, når man bevæger sig i fart. Men efterhånden giver det mening.

Når det er så varmt, som det er, må man prøve at planlægge lidt i forhold til, hvornår man er ude. Gåture i parken bliver nødt til at ligge tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen. Allerede når jeg går på arbejde omkring kl. 8 om morgenen er det meget varmt, og det er en velsignelse, når jeg kommer frem og træder ind i air condition. Derhjemme har jeg air con-anlæg i soveværelset og gæsteværelset. Jeg tilbringer derfor forholdsmæssigt mere tid i soveværelset nu, end jeg gjorde i starten. Her er godt nok ikke noget fjernsyn, men så får jeg læst det mere netavis, lyttet til lydbøger etc.

Ind til videre har vi haft roligt vejr, men sommeren er sæson for tyfoner, og i går fortalte en af mine kolleger, at der er varslet tyfon i næste uge. I mine ører lyder det som noget meget voldsomt, men alle tager det tilsyneladende roligt. Vi må se, hvor vildt det bliver.

Spis mere!

For to uger siden var jeg igen til graviditetsundersøgelser på hospitalet. Som det første blev jeg vejet og fik taget blodtryk. Blodtrykket var som det plejer: lavt, men det er normalt i mit tilfælde. Til gengæld viste vægten, at jeg havde tabt et halv kilo siden ultralydsscanningen 4 uger tidligere. Den gang var alt fint og godt, selvom jeg faktisk kun havde taget to kilo på i alt under graviditeten. Men nu synes de pludselig, at det var alarmerende, og jeg fik strenge formaninger om at spise ikke bare mere, men også bedre. Og at øge mit kalciumtilskud til 800 mg om dagen. Jeg blev også selv en smule urolig over al postyret, og lovede mig selv at tage mig sammen til at spise noget mere.

Sagen er, at jeg lidt har ramt muren mht. kinesisk mad. Specielt den kantinemad vi får til frokost, har jeg ingen glæde ved mere. Det er det samme hver dag, og selvom der egentlig er en del valgmuligheder, har jeg for det meste ikke rigtig lyst til noget af det. Jeg spiser dog, bevares, det gør jeg, men har ikke just været inspireret til at spise meget. Samtidig har jeg svært ved at få den mad, jeg selv laver, til at smage ligesom derhjemme.

Men jeg satte mig for, at nu skulle den have en skalle med at spise igennem. Jeg ringede til Herlev Hospital, hvor jeg er indstillet til fødsel, og fik lov at tale med visiterende jordmor. De blev lidt paf, da jeg ringede for at høre, om det kunne lade sig gøre at booke en Skype-konsultation, når nu jeg ikke har haft mulighed for at dukke op til det normale program. Det var de ikke sikre på, at man kunne. Men visiterende jordmor tog sig heldigvis tid til at snakke med mig. ”Kan du få kartofler?”, spurgte hun. ”Og bananer?” Ja, begge dele er her masser af. Så rådede hun mig til at spise det og i det hele taget bare fyre på med kulhydrater. Og kom gerne smør på kartoflerne. Den kur har jeg nu kørt i to uger, og jeg er ret sikker på, at det har virket. I hvert fald synes jeg selv, maven er blevet markant større, og for første gang synes jeg, at jeg kan mærke en forskydning i mit tyngdepunkt. Så jeg er spændt på at skulle tilbage på hospitalet om en uges tid og se, hvad vægten siger.

Samtidig har jeg læst på nettet, at min lille pige nu ikke længere er et foster, men et barn. Det synes jeg nu, hun har været i noget tid. I skrivende aftenstund er der godt gang i hendes aktivitetsniveau, og det er så hyggeligt, når hun rumsterer dernede, selvom det kan være svært at lure, hvad det præcist er, hun er i færd med.