Foreign expert uden klasse

Her knap to måneder efter ankomst til Kina strømmer kulturforskellene stadig ind over mig. Jeg vidste godt i forvejen at Kina er et ulige samfund, og at der er stor forskel på rig og fattig, men jeg var ikke klar over, at alle simpelthen inddeles i klasser – også udlændige der kommer hertil for at arbejde. Men jeg er blevet klogere i forbindelse med ansøgning om visum og opholdstilladelse. Da vi skulle ansøge om visum for at jeg kunne komme hertil i første omgang, kunne Fang på baggrund af mit CV udlede, at jeg var kvalificeret til et ”foreign expert”-visum. Det lød godt nok fint, men efter at jeg er kommet herover har jeg så lært, at jeg tilhører den laveste klasse inden for foreign experts; der er klasse A, klasse B, og så den laveste, hvor man bare ikke har en klasse. Forstår ikke helt, hvorfor vi andre ikke f.eks. kan få tildelt klasse C? Det kan man nemlig godt, hvis man som Fang er vendt hjem fra udlandet. Hun tilhører ”Overseas Class C”. Nå men fred være med det. Som dansker er man jo egentlig rimelig ligeglad med, hvilken klasse man tilhører.

Men i nogle tilfælde kan det faktisk få stor betydning. F.eks. betyder det noget for, om man som kineser kan opnå ”byborgerskab”, hvis man kommer fra landet og ønsker at flytte til en større by. En af Fangs venner kommer fra landet, men bor nu i Shenzhen, hvor vi også befinder os. Han har klaret sig godt, men i og med at han har tre børn, er det svært at opnå tilstrækkeligt med point, fordi man trækkes i point, hvis man har mere end et barn. Det skabte problemer for nyligt, hvor han ville ansøge om Shenzhen-byborgerskab til sin søn, for at han kan komme hertil for at gå i gymnasiet. Jeg kender ikke de nærmere deltaljer, men der var lige nogle dage, hvor det var uvist om byborgerskabet ville gå igennem, inden der blev lukket for tilmelding til gymnasierne, og sønnen dermed ikke ville kunne starte som planlagt. Heldigvis klarede de det i sidste øjeblik.

Jeg fik sagt at det med klasse ikke betyder så meget i mit tilfælde, men det betyder faktisk noget for Fangs og mine muligheder for at søge midler til forskningssamarbejder. Der er mange om buddet, så det handler om virkelig at kunne imponere beslutningstagerne. Og der må jeg sande, at de arbejdsmæssige valg, jeg har truffet, aldrig vil blive forstået af en kineser. Herovre er det altafgørende, at man har arbejdet for et top-firma, for det betyder, at man er god. I Danmark er det højst rangerede medicinalfirma Novo, og alle der er dygtige nok, vil derfor ifølge kinesisk logik forsøge at komme ind der. Så det at jeg ikke har arbejdet på Novo, bliver opfattet som, at det er jeg ikke dygtig nok til. Altså! Det er også godt hvis man kan vise, at man har været med til at tage de og de produkter på markedet. Så heller ikke her har jeg været smart, for når man arbejder med tidlig lægemiddeludvikling er chancerne for at de stoffer, man arbejder med, kommer på markedet, langt mindre, end hvis man placerer sig i sen-udviklingen. Plus at der går meget længere tid før det sker. Jeg blev heller ikke på uni længe nok til at kunne bryste mig at have hevet store summer hjem i form af fondsmidler, så det ser ikke så godt ud for denne her foreign expert uden klasse. Men mon ikke det går alt sammen alligevel? Vi er i hvert fald stadig optimistiske i forhold til firmaet og tror på at vi nok skal klare den uanset klasse…

I sidste uge var Mr. Chen og jeg inde i city center for at hente min opholdstilladelse. På vej tilbage skulle han lige forbi apoteket, og det er altid interessant at se, hvordan de ser ud i andre lande. Dette her var kæmpe, og havde, så vidt jeg kunne vurdere, både traditionel kineisk og moderne vestlig medicin.