tirsdag den 19. april 2016

Arbejdskultur på godt og ondt









Konference på kinesisk
At påtage mig dette job er på mange måder lidt af et spring. Et er at jeg er flyttet til Kina og skal finde ud af, hvordan man lever her. Noget andet er, at det også jobmæssigt er noget helt andet, end jeg hidtil har prøvet. Pludselig sidder jeg i en chefstol, hvilket i sig selv er nyt. Den extra udfordring består så i, at jeg ingen idé har om, hvordan det typiske chef-medarbejder forhold er i Kina, og hvad jeg kan forvente mig af mine medarbejdere. Derudover er der markedsføringsaspektet, som går ud på at promovere vores firma her i Kina.

Begge dele har fyldt en del den seneste tid. For et par uger siden deltog Fang og jeg i en lokal konference, der handlede om business development inden for medicinalindustrien. Alle præsentationerne foregik på kinesisk, men vi blev kun til og med frokost, hvor det lykkedes os at få talt med dem, vi havde udset os. Frokosten foregik ved de karakteristiske runde borde, hvor maden kører rundt på en plade i midten. Det var på det tidspunkt noget tid siden, vi sidst havde været ude at spise, så jeg måtte lige prøve at repetere inde i hovedet, mens maden kom på bordet. Specielt eftersom jeg blev bedt om at tage først. Altså, man tager maden over i den lille bitte skål, en ting ad gangen. Tallerkenen er til kyllingeben mm. Det lykkedes vist nogenlunde, og det går efterhånden også helt gik med pindende!
Konferencefrokost

I sidste uge skulle vi til Guangzhou for at tale med et firma, som muligvis vil hjælpe os med at arrangere en lokal konference senere på året, så det handlede om at imponere dem. Igen foregik det hele på kinesisk, så det var primært Fang, der skulle imponere, mens jeg skulle inddrages, hvis helt specifikke spørgsmål kom op. Da mødet startede var der tre repræsentanter fra firmaet og undervejs kom der to mere. De talte med os på skift mens de øvrige hhv. talte i telefon eller tastede på deres telefoner. En ting har jeg lært ind til nu, og det er at kineserne svarer omgående, hvis den der ringer/skriver er vigtig nok, også selvom man er til møde, på konference, you name it. Da mødet var slut spurgte jeg Fang, hvordan det var gået. Det var svært at sige, mente hun. De var alle sammen søde og imødekommende – så meget havde jeg også fornemmet – men der fra og til hvad de virkelig tænker, kan der være langt. Det handler om hvordan kommunikationen efter mødet fortsætter, om de virker interesserede.

Vi var stået tidligt op for at kunne være til møde i Guangzhou kl. 9, så på vej tilbage besluttede vi at tage et lille break og tage ud og spise frokost. Vi fandt en lille restaurant, ikke så langt fra firmaet, hvor vi kunne få kinesisk hot pot. Kokosmælk blev hældt direkte fra kokosnøden og ned i hot potten, hvor vi kogte forskellige slags kød og grønt. Det var rigtig lækkert!
Morgenmyldretid i Gaungzhou


Tilbage i firmaet har jeg også lært et og andet om kinesisk arbejdskultur. Efterhånden forstår jeg, hvorfor Fang foretrækker at ansætte forholdsvis nyuddannede, fremfor nogle med mere erfaring. Jeg havde jo ellers tænkt at det kunne være mere effektivt med nogle, der kunne være mere selvkørende fra starten, men det kan give nogle helt andre udfordringer. Det lærte jeg i sidste uge, hvor en ny medarbejder, med flere års relevant erfaring, skulle starte.  Det viste sig, at han mente, at han vidste alt, og synes at vores måde at gøre tingene på var tåbelig. Hvorfor skulle han dog bruge tid på at gennemgå litteratur om det stof, vi skal i gang med polymorfi screening for (screening for at finde nye krystalformer)? Han skulle bare i lab, og det kunne kun gå få langsomt, og i øvrigt var han så højt hævet over de øvrige medarbejdere, at han ikke talte til dem. Det bliver ikke helt nemt det her tænkte jeg, men til alt held(?) sagde han op efter to dage.  Det er tilsyneladende ikke første gang, at Fang oplever dette – hun har tidligere måtte fyre en medarbejder pga. lignende udfordringer. Så lige pt. ved jeg ikke helt om jeg mener, at vi helt skal opgive erfarne medarbejdere eller blive ved med at prøve. Men det er helt sikkert, at dem vi har haft størst glæde af ind til nu, er dem der kommer direkte fra skolebænken. Så længe de er lærenemme og ferme i forhold til at lære at betjene instrumenterne, så kan de være rigtig gode.
Hot pot
Vi nyder den lækre mad samtidig med at vi sveder
- 27 grader udenfor og en spilkogende hot pot på bordet.


Efter en travl uge var det skønt med en lille travetur og middag
med kollegerne! Bemærk de fine plastic klipper...



Smuk solnedgang


Lørdag aften: Hygge med kollegerne

Nærbillede af de røde blomster, som nu allerede er faldet af.






3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Det lyder som om det på alle måder er en anderledes kulturoplevelse. Svært at forstå de erfarnes arrogance!
    Men konceptet med selv at uddanne nye lyder jo også krævende. Skifter kinesere hurtigt job? Hvad med sproget? Kan du undgå at skulle lære det "til husbehov"?
    Madkulturen er jo et kapitel for sig! (Ved mit første besøg i Kina - på officiel UNESCO invitation - var jeg helt uforberedt på lydkulissen ved et måltid: Smasken - slubren - ræben og da sidemanden af høflighed blev ved med at dynge små mærkelige knogler med kød over i min skål, vedtog jeg, at i Kina er jeg vegetar.
    Knus herfra :-)
    (PS: Jeg troede jeg kunne redigere i svaret efter udgivelse, men det kunne jeg tilsyneladende ikke. Derfor slettede jeg første version)

    SvarSlet
  3. Det er helt klart anderledes paa mange maader, og jeg har allerede laert rigtig meget om kulturforskellene. Det er fascinerene at proeve at forstaa hinanden.
    Mht til mad er de soede til at finde de koedstykker til mig, som indeholder mest koed og mindst knogle :)

    SvarSlet