I Kina spiser de fugle

- og nu har jeg efterhånden lært hvordan. En almindelig spise her i Shenzhen er duer, som serveres hele på et fad. Samtidig med at de kommer på bordet bliver der delt plastichandsker ud, som man kan have på, mens man spiser sin due. Så brækker man benene af et for et og hvis man er til det også hovedet, men der er jeg ikke helt endnu. Og når man har spist ben og hoved, kan man spise brystkødet direkte fra skroget. Når man er færdig, tager man handskerne af, og så kan man give sig i kast med de øvrige ting på bordet. Det fungere faktisk ret godt. Det eneste er, at man ikke rigtig kan spise andet samtidig, men efterhånden har jeg vænnet mig til at man spiser tingene serapat – ikke sammen, som i Danmark.

I dag har vi haft besøg af en kontraktproducent, som fremstiller lægemiddelstoffer, så vi var ude og spise frokost, og der var duer på menuen. Jeg ville gerne have taget nogen billeder, men tænkte, at det nok ikke var tidspunktet at tage turistkasketten på. Så billedet her er fra første gang jeg fik due serveret tilbage i december.

Ellers er der ikke så meget nyt. Vi har fået en ny medarbejder, som har et par års erfaring med syntesekemi og som både er flink og god til engelsk, så det er dejligt. Han kræver stadig en del oplæring, så Fang og jeg skiftes til at gå med i lab samt afholde lidt teoretisk træning, så medarbejderne kan forstå, hvad der er der sker, når de laver krystaller, og hvilken info, man kan få ud af de forskellige analyser. Vores mikroskop er ankommet og en kuglemølle, som straks blev taget i brug.

For et par uger siden fik Fang hold i ryggen, og vi tog derfor til massage; 90 kroner for en time. Det må siges at være billigt. Massørerne var dog ikke uddannede men et par piger, som havde taget jobbet for at slippe væk fra den fabrik, hvor de begge arbejdede 8-22 hver dag inkl. en halv times frokostpause. Vi har også været ude og shoppe tøj. Her til morgen har vi 26 grader, og det bliver kun varmere den kommende tid, så sommergarderoben måtte udvides. Snart kan vi se frem til en lang weekend i forbindelse med 1. maj. Hvis vejret er med os (dvs. ikke for mange tordenskyl), kan det være vi skal lidt ud og vandre. Der skulle være gode muligheder her omkring.

Arbejdskultur på godt og ondt

Konference på kinesisk

At påtage mig dette job er på mange måder lidt af et spring. Et er at jeg er flyttet til Kina og skal finde ud af, hvordan man lever her. Noget andet er, at det også jobmæssigt er noget helt andet, end jeg hidtil har prøvet. Pludselig sidder jeg i en chefstol, hvilket i sig selv er nyt. Den extra udfordring består så i, at jeg ingen idé har om, hvordan det typiske chef-medarbejder forhold er i Kina, og hvad jeg kan forvente mig af mine medarbejdere. Derudover er der markedsføringsaspektet, som går ud på at promovere vores firma her i Kina.

Begge dele har fyldt en del den seneste tid. For et par uger siden deltog Fang og jeg i en lokal konference, der handlede om business development inden for medicinalindustrien. Alle præsentationerne foregik på kinesisk, men vi blev kun til og med frokost, hvor det lykkedes os at få talt med dem, vi havde udset os. Frokosten foregik ved de karakteristiske runde borde, hvor maden kører rundt på en plade i midten. Det var på det tidspunkt noget tid siden, vi sidst havde været ude at spise, så jeg måtte lige prøve at repetere inde i hovedet, mens maden kom på bordet. Specielt eftersom jeg blev bedt om at tage først. Altså, man tager maden over i den lille bitte skål, en ting ad gangen. Tallerkenen er til kyllingeben mm. Det lykkedes vist nogenlunde, og det går efterhånden også helt gik med pindende!

Konferencefrokost

I sidste uge skulle vi til Guangzhou for at tale med et firma, som muligvis vil hjælpe os med at arrangere en lokal konference senere på året, så det handlede om at imponere dem. Igen foregik det hele på kinesisk, så det var primært Fang, der skulle imponere, mens jeg skulle inddrages, hvis helt specifikke spørgsmål kom op. Da mødet startede var der tre repræsentanter fra firmaet og undervejs kom der to mere. De talte med os på skift mens de øvrige hhv. talte i telefon eller tastede på deres telefoner. En ting har jeg lært ind til nu, og det er at kineserne svarer omgående, hvis den der ringer/skriver er vigtig nok, også selvom man er til møde, på konference, you name it. Da mødet var slut spurgte jeg Fang, hvordan det var gået. Det var svært at sige, mente hun. De var alle sammen søde og imødekommende – så meget havde jeg også fornemmet – men der fra og til hvad de virkelig tænker, kan der være langt. Det handler om hvordan kommunikationen efter mødet fortsætter, om de virker interesserede.

Vi var stået tidligt op for at kunne være til møde i Guangzhou kl. 9, så på vej tilbage besluttede vi at tage et lille break og tage ud og spise frokost. Vi fandt en lille restaurant, ikke så langt fra firmaet, hvor vi kunne få kinesisk hot pot. Kokosmælk blev hældt direkte fra kokosnøden og ned i hot potten, hvor vi kogte forskellige slags kød og grønt. Det var rigtig lækkert!

Morgenmyldretid i Gaungzhou

Tilbage i firmaet har jeg også lært et og andet om kinesisk arbejdskultur. Efterhånden forstår jeg, hvorfor Fang foretrækker at ansætte forholdsvis nyuddannede, fremfor nogle med mere erfaring. Jeg havde jo ellers tænkt at det kunne være mere effektivt med nogle, der kunne være mere selvkørende fra starten, men det kan give nogle helt andre udfordringer. Det lærte jeg i sidste uge, hvor en ny medarbejder, med flere års relevant erfaring, skulle starte.  Det viste sig, at han mente, at han vidste alt, og synes at vores måde at gøre tingene på var tåbelig. Hvorfor skulle han dog bruge tid på at gennemgå litteratur om det stof, vi skal i gang med polymorfi screening for (screening for at finde nye krystalformer)? Han skulle bare i lab, og det kunne kun gå få langsomt, og i øvrigt var han så højt hævet over de øvrige medarbejdere, at han ikke talte til dem. Det bliver ikke helt nemt det her tænkte jeg, men til alt held(?) sagde han op efter to dage.  Det er tilsyneladende ikke første gang, at Fang oplever dette – hun har tidligere måtte fyre en medarbejder pga. lignende udfordringer. Så lige pt. ved jeg ikke helt om jeg mener, at vi helt skal opgive erfarne medarbejdere eller blive ved med at prøve. Men det er helt sikkert, at dem vi har haft størst glæde af ind til nu, er dem der kommer direkte fra skolebænken. Så længe de er lærenemme og ferme i forhold til at lære at betjene instrumenterne, så kan de være rigtig gode.

Hot pot

Vi nyder den lækre mad samtidig med at vi sveder

- 27 grader udenfor og en spilkogende hot pot på bordet.

Efter en travl uge var det skønt med en lille travetur og middag
med kollegerne! Bemærk de fine plastic klipper...



Smuk solnedgang



Lørdag aften: Hygge med kollegerne



Nærbillede af de røde blomster, som nu allerede er faldet af.

Slut med adgangskort

Beklager, men jeg bliver lige nødt til at vise, hvor hyper-moderne vi er her i Kina, hvor firma-adgangskort er erstattet af fingeraftryk. Det er faktisk rigtig rart, at man ikke behøver at gå rundt med kort, men man skal samtidig være påpasselig med at sætte sin finger rigtigt, for at sensoren vil lukke en ind. Specielt sensoren ud til toiletterne, som faktisk ligger uden for firmaet og deles med Bank of Shanghai, kan godt være lidt nærtagende ind imellem.

Lidt om vejret

Det er søndag morgen, og jeg ligger og overvejer, om det er på tide at stå op, da gardinet ved det åbne vindue pludselig blafrer voldsomt, og et lysglimt oplyser soveværelset. Tordenbraget følger umiddelbart efter og snart trommer regnen hårdt mod vinduerne. Endelig kom uvejret, og jeg trækker gardinerne fra for at kunne kigge ud på det. Det bliver godt at få renset luften efter de sidste par dages trykkende varme.

Træet med de røde blomster for 4 uger siden.

Ja sådan startede dagen i dag. Jeg har nu været i Kina i fire uger, og rent vejrmæssigt er der sket noget af en udvikling. Kort inden afrejse fra Danmark kom der en mail fra Fang med besked om at medbringe en varm jakke, for der var pludselig varslet en koldere periode med temperaturer ned til 12 grader. Jeg var ellers blevet stillet 20-25 grader i udsigt, men 12 grader går nu også nok, når man kommer fra den danske vinter, tænkte jeg. Hvad man glemmer at tænke på er, at selv når det er koldt udenfor i Danmark, så er der som regel lunt og godt inden døre. Her i det sydlige Kina er det som regel lunt, men når det så er køligt udenfor, så er der ligeså køligt indenfor. Det betød f.eks. at der var piv-koldt i min lejlighed den første uges tid, og henne i firmaet var der også ganske køligt. Så der var lige en overgang, hvor jeg fortrød at jeg ikke havde medbragt mere varmt tøj. Oven på den kolde periode fulgte en periode på en uges tid med regn og tåge og ekstremt høj luftfugtighed. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Der var et par morgener, hvor dørhåndetaget udenfor lejligheden var helt vådt af fugt, og stengulvene i opgangen var spejlglatte. Der lå simpelthen et lag af fugt overalt udenfor, så det handlede om at holde vinduerne lukkede for at bevare et nogenlunde tørt indeklima. Det var ærlig talt en lille smule trist, men så, da jeg havde været her i 2 uger og lige op til en weekend, blev det solskin og 20 grader, og det var fantastisk at kunne nyde vejret i parken og på altanen. Siden da har temperaturen taget endnu et nøk opad, så vi nu har omkring 25 grader, og sidste weekend bød også på en del sol. Hen mod slutningen af den forgangne uge blev det pludselig meget trykkende og tordenagtigt, som det kan være i Danmark på en varm sommerdag – og nu lover vejrudsigten 5 døgn med tordenvejr. Så det bliver virkelig spændende, hvordan det kommer til at gå. Hen over sommeren skulle det blive meget varmt – op omkring 35 grader.

Træet med de røde blomster for 4 dage siden.

Derudover er det forår her i Shenzhen, og jeg har blandt andet fulgt træet med de røde blomster, som jeg går forbi hver dag på vej til arbejde. Det er sprunget ud i løbet af de seneste dage.

Raman mikroskopi

I løbet af min første uge i firmaet havde vi besøg af en ingeniør fra Renishaw (instrument producent), som skulle træne os i Raman mikroskopi og mapping. Fang har allerede en del erfaring med dette, så jeg havde egentlig forestillet mig, at det var hende, der skulle være vores ekspert på det område. Jeg har selv erfaring med de andre instrumenter i vores lab, men ikke specielt meget erfaring inden for spektroskopi. Fang var dog af den opfattelse, at det kunne være smart, hvis jeg kunne være vores ekspert inden for dette, da vi allerede har og forhåbentlig også får mange opgaver, der omhandler kortlægning af tabletter. Og man siger da ikke nej til chancen for at lære et nyt område, specielt ikke, når man har en ekspert ved hånden, som man kan diskutere med og lære af. Så jeg deltog i de tre dagens træning, sammen med de to lab-ansatte.

Det smarte ved Raman mapping er, at man kan vælge et udsnit af en tabletoverflade, som man så optager en lang række spektra fra. Hvis man samtidig har et spektrum af sit lægemiddelstof som reference, kan man bestemme, hvor i tabletten, det befinder sig. Hvis stoffet kan optræde i flere krystalformer, kan man samtidig bestemme, om stoffet har den ønskede form. Dette er specielt relevant lige nu, da den kinesiske regering netop har strammet reglerne omkring kopipræparater. Det er ikke længere nok, at de er bioækvivalente, dvs. har samme virkningsprofil i kroppen som originalen. Nu er det også et krav, at kopipræparatet indeholder samme krystalform af lægemiddelstoffet som originalpræparatet, hvilket stiller større krav til de generiske virksomheder. Derfor får vi en del opgaver, hvor virksomhederne sender os originaltabletten, samt det lægemiddelstof, de har tænkt sig at putte i deres kopitablet, og så skal vi bestemme, om der er tale om samme form. Det er rigtig spændende, og helt perfekt at der ligger opgaver af denne type, samtidig med at vi blev trænet i apparatet. Det betyder rigtig meget for læringskurven, at der ikke går for lang tid fra træning og til man kommer til at prøve det af selv.

China time vs. Hong Kong time

Eksempel på Raman map.

Som nævnt var det meningen at træningen skulle vare i tre dage, men på den sidste dag oplyste vores træner, at han var nødt til at gå kl. 13:30 for at kunne være tilbage i Hong Kong til kl. 17. Jeg var ikke helt klar over, hvad den oprindelige aftale lød på, men Fang var dybt forarget og spurgte om man også i Europa inkluderer transporttiden i arbejdsdagen. Mit bedste bud ville være at en europæisk ingeniør nok havde bestilt en flybillet til kl. 18 eller deromkring, hvis man har aftalt at være til stede hele dagen. Der kan du se, sagde hun. Hun mener at grunden til at den økonomiske balance mellem Hong Kong og Kina er ved at tippe over til kinesisk fordel er, at man i Hong Kong arbejder mere og mere efter europæisk forbillede med heraf følgende nedsat arbejdstid, mens kineserne bare knokler derudaf. Hvorvidt det er sandt, skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg kan ved selvsyn konstatere, at kineserne arbejder – eller i hvert fald er tilgængelige – hele tiden. F.eks. kan vi ringe efter telefonisk instrument-support 24/7, og sidste søndag, da Fang sende e-mails rundt til forskellige universiteter, lå der svar inden for 10 min. Det er både imponerende og også lidt skræmmende. Jeg arbejder stadig på at finde min egen vej i det, og det går heldigvis OK ind til videre. På dette stadium, hvor mit sociale liv er forholdsvis begrænset, kan det godt lade sig gøre at arbejde en del og også få slappet af ind imellem.